Spring til indhold
Nyhed

Odense søger plejefamilier

21-01-2008
 

 

Odense Kommune mangler plejefamilier og aflastningsfamilier

 

Familieplejeafsnittet i Odense Kommune har iværksat en stor rekrutteringskampagne for at hverve nye plejefamilier og aflastningsfamilier.

 

- Odense Kommune vægter nærhedsprincippet i anbringelsen af børn og unge. Det giver barnet eller den unge mulighed for at bevare tilknytning til familie, daginstitution, skole og venner. Derfor ønsker vi at få flere pleje- og aflastningsfamilier, der bor i Odense, siger Margit Fog, leder af familieplejeafsnittet.

 

Det gør kommunen gennem annoncer, plakater, pjecer og åbne informationsmøder, og med kampagnen håber Odense Kommune at få kontakt til familier, der vil gøre en forskel for et barn.

 

- De familier der allerede er pleje- og aflastningsfamilier fortæller os, hvor væsentligt de synes det er, at de kan gøre en forskel. De bruger deres overskud i familien til at give et barn gode oplevelser, og de får selv en masse igen, siger Margit Fog.

 

De åbne informationsmøder er for familier, der bor i Odense Kommune. Møderne afholdes i Familieplejeafsnittet, Vandværksvej 11, 5000 Odense C den30. og 31. januar 2008 klokken 19.00.

 

Er I interesserede, kan vi formidle kontakt til en familie, der kan fortælle om deres oplevelser som aflastningsfamilie./upload/buf/boern og familieafdelingen/familiepleje/pjeceforsideskæv.jpg

 

Læs desuden pjecen Gør en forskel for et barn.  

 

 

 

Yderligere oplysninger

 

Margit Fog, leder af Familieplejeafsnittet, mfo@odense.dk, tlf. 63 13 60 11

 

www.odense.dk/familiepleje