Spring til indhold
Nyhed

Nyt Musik- og Teaterhus – invitation til pressemøde

14-05-2008

På den lukkede del af mødet den 14. maj 2008 godkendte Økonomiudvalget den private partner, der skal bygge, eje og drive det nye musik- og teaterhus i Odense efter "Offentlig-privat partnerskabs-modellen".

 

Sagen sendes nu videre til byrådet, også som en lukket sag, der behandles og forventes godkendt onsdag den 21. maj 2008.

 

I den forbindelse inviteres pressen til præsentation af projektet:

 

Onsdag den 21. maj kl. 10.30 på Odense Rådhus, lokale 224

 

På mødet vil Borgmester Jan Boye og Rådmand for by og kultur Anker Boye præsentere projektet.

 

Til stede vil desuden være den private partner, arkitekten, der har tegnet huset, og en række fagpersoner fra Odense Kommune.

 

På pressemødet udleveres materiale om byggeriet. Materialet er klausuleret, således at det ikke må offentliggøres før byrådsmødet er slut, og tilbuddet er godkendt, dvs. ca. kl. 19.00 samme aften.

 

Tilmelding til mødet sker til Kommunikationskonsulent Katja Antabi, kaan@odense.dk, tlf, 65 51 10 97, senest den 20. maj.