Ny bog om Odense Slot
Ny bog inviterer indenfor i det nyrenoverede Odense Slot og dens 700 års historie - fra kloster og kongeslot til kommunal forvaltning
Odense Slot – Kloster, Konge, Stat og Kommune udgives af Forlaget Odense Bys Museer, i serien Fynske Fortællinger og er grafisk tilrettelagt af Winther Grafik. Bogen er gennemillustreret med bl.a. en række nyoptagelser af arkitekt Uffe Johansen. Renoveringen og historien bag slottet er skrevet af et forfatterkollegium med deltagelse af Karsten Kjer Michaelsen (red.), Jakob Tue Christensen, Dorthe Lund Mortensen, Ellen Warring, Ejnar Stig Askgaard, Gitte Nørrelund Haastrup, Jan Bo Jensen, Dorte Andersen og Esben Fog.
Bogen koster 148,- og er på 160 gennemillustrerede sider.
Odense Slot – Kloster, Konge, Stat og Kommune udkommer den 29. november hvor den kan købes i forbindelse med Historisk Julemarked på Møntergården, Overgade 48, 5000 Odense C og via web-shoppen.
Søndag den 14. december kan bogen desuden købes i forbindelse med et Åbent Hus arrangement kl. 13-17 på Odense Slot, hvor rådmand Anker Boye vil signere bøgerne kl. 13-14.
Yderligere information fås ved henvendelse til redaktionssekretær Merete Schultz, Forlaget Odense Bys Museer på tlf. 6551 4608 eller mail msch@odense.dk