Spring til indhold
Nyhed

Nomineret til kommunikationspris

21-11-2008

Odense hører borgerne og måler indsatsen

Odense ’risikerer’ på tirsdag at blive kåret med det bedste eksempel på god professionel kommunikation i 2008. To af de fire nominerede til ”kom-pris ’08” er nemlig fra Odense Kommunes kommunikationsafdeling.

Dansk Kommunikationsforening uddeler hvert år priser til bedste landsdækkende og bedste regionale/lokale kommunikationsprojekter. De to nominerede lokale projekter fra Odense er forårets høring af den nye vision for Odense ”At lege er at leve” samt Kommunikationsregnskabet, hvor kommunikationsafdelingen forsøger at måle og dokumentere kommunikationsindsatsen.

”Det er da et kæmpe skulderklap, at dommerkomiteen nominerer to projekter fra os,” lyder det begejstret fra kommunikationschef Mads Graves Larsen, Odense Kommune.

At lege er at leve

Odense Byråd sendte i januar måned en ny vision for Odense i høring. Der blev sat en lang række aktiviteter i værk for at skabe opmærksomhed om og opbakning til visionen blev de mange vidt forskellige interessenter. Det er kommunikationen under høringsfasen fra den 18.1.-14.3., der er nomineret.

Kan man måle kommunikation

Som en af første i landet forsøger Kommunikationsafdelingen at dokumentere og måle indsatsen i et Kommunikationsregnskab. Det skal måle kommunikationsplanernes succeskriterier, så vi bliver skarpere til at realisere planerne i praksis og bedre til at prioritere de mange opgaver.

Professionelle kommunikationsfolk stemmer

På tirsdag afgør kommunikatører fra både private og offentlige virksomheder hvem der skal have Kom-pris ’08. Det sker i København på Kom-dag ’08. Dagens tema er, hvordan kommunikatørerne skal kommunikere med ’generation Y’, ”når vi er færdige med at være forargede over deres forkælelse og indser, at vi er nødt til at spille med, hvis vi vil i dialog med dem?”

 

Yderligere oplysninger: Kommunikationschef Mads Graves Larsen 65511075 el, magl@odense.dk

Se mere her.

www.odense.dk/kommunikation

www.kommunikationsforening.dk/Menu/Arrangementer/kom-dag+%c2%b4o8