Spring til indhold
Nyhed

Network 008 - Smil og visitkort rækker ikke

27-08-2008

Stop den narcissistiske forurening, hvor det handler om 15 minutters berømmelse og mig, mig og mig, tordner skuespiller og instruktør Jens Arentzen

 

Hvis du bare ønsker at blive set og hørt, så hold dig langt væk fra Network008 den 2. september på Fionia Park i Odense. Ifølge oplægsholder Jens Arentzen handler netværk ikke om at imponere modstanderen og brande sig selv, men det handler om at lytte, indlede en god samtale, spørge ind og opdage nye kundebehov.

 

- Empati skaber vækst i virksomhederne. Det er ikke nok med påklistrede smil og gyldne visitkort. Vi skal vende fokus væk fra os selv og begynde at fokusere på at gøre noget for kunden, siger skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør Jens Arentzen.

 

Succes kræver trut i hornet

Men Janteloven skal alligevel have et ordentligt skud for boven, mener en anden af dagens oplægsholdere Annabeth Aagaard:

- vi tør ikke at trutte hårdt i hornet, fordi vi dybest set er angste for at få afslag og modtage kritik. Alt for mange tøver med at stikke næsen ordentligt frem, og det ender ofte med døden for den nystartede virksomhed, siger Annabeth Aagaard, phd.-forsker i innovation og ejer af Den Vidende Virksomhed.

 

- Vi skal fokusere på egne styrker og svagheder og bruge vores personlige og faglige netværk til at dele ud af styrkerne og kompensere for vores svagheder.

Mød de to oplægsholdere på Network008 og hør deres provokerende budskaber. Sammen med andre spændende oplægsholdere vil de helt sikkert udfordre dig på dine netværkskompetencer og give dig et par velmenende spark til at udvikle din virksomhed gennem netværk.

 

Arrangementet er tæt på at runde 400 tilmeldinger både fra ind- og udland, og du får i løbet af dagen mulighed for at afprøve din egen evne til at komme ud over scenekanten og præsentere din virksomhed ved verdens største speednetworking, som vil foregå på både dansk og engelsk.

 

Tilmeldingen foregår på www.network008.dk, hvor du også kan se det fulde program. Det er gratis at deltage takket være et stort, frivilligt forarbejde samt en bred opbakning fra sponsorer som Compulance, Dana, Ernst & Young, Fionia Bank, Focus Advokater, KPMG, Odense Sport & Event, Proffice, Væksthus Syddanmark, Udviklingsforum Odense og Erhvervsservice Odense

 

Kontakt:

Randi Trabjerg, Erhvervsservice Odense

Tlf.: 66 12 61 21

Mobil: 20 51 70 85

E-mail: rt@odense.dk