Spring til indhold
Nyhed

Mere end 100 EU-toldere mødes i Odense

21-10-2008

De næste par dage vil ord som "tarifering", "BTO", "classification" og "Einreihung" blive sagt lidt oftere end ellers i Odenses gader.


Fra den 22.-24. oktober gæster mere end 100 toldere fra EU’s 27 medlemsstater, Kroatien samt EU-Kommissionen nemlig Odense i anledning af en konference, der markerer 40-året for etableringen af Den Europæiske Toldunion.


- Det er naturligvis en glæde for Odense at være vært for så stort et arrangement, siger Borgmester Jan Boye. – Den Europæiske Toldunion er en meget vigtig instans, som mange borgere måske ikke kender til, men som bl.a. har til opgave at beskytte mod vareforfalskninger som farlig falsk medicin, fødevarer og legetøj, fortsætter Jan Boye. - Derfor ser jeg også frem til at byde alle deltagerne velkommen på Odense Rådhus om aftenen den 21. oktober.


Pressen er meget velkommen til åbningsarrangementet, der finder sted i Festsalen på Odense Rådhus den 21. oktober kl. 19.30.


Kl. 20.00 holder Jan Boye velkomsttale.


Yderligere oplysninger:


Borgmester Jan Boye, tlf. 20 40 29 12