Spring til indhold
Nyhed

Kvinde i Danmark 2008

30-01-2008

Kvindegruppen "Mosekonerne" Vollsmose Bibliotek og fotokunstneren Gina Zacharias står bag fotoprojektet, "Kvinde i Danmark 2008", som starter d. 6. februar 2008 på Vollsmose Bibliotek. Her stilles der skarpt på kvinders egne skildringer af, hvordan det er at være kvinde i Danmark anno 2008.

 

Kvinderne, som deltager i projektet, er alle en del af "Mosekonerne" - en multikulturel kvindegruppe, som mødes i Vollsmose Bibliotek til arrangementer om kunst og kultur.

 

toevendestilhed 160x160.jpg

Kvinderne får udleveret engangskameraer og bliver bedt om at tage billeder af deres hverdag, dem selv, deres omgivelser og det, der optager dem.

 

Deres forskellige baggrunde vil forhåbentlig give et mangfoldigt billede af kvinder i Danmark i dag. Samtidig vil projektet understrege, hvor meget kvinder har tilfælles på tværs af etnisk og kulturel baggrund.

 

Kvindernes billeder udstilles i forbindelse med åbningen af Vollsmoses nye Bibliotek og Kulturhus d. 5. og 6. april 2008

.

 

Gina Zacharias er uddannet fra The Glasgow School of Art og har udstillet i Danmark og i udlandet. Besøg kunstnerens egen hjemmeside: www.ginazacharias.com

 

Flere oplysninger om fotoprojektet fås hos:

 

Bibliotekar Bente Weisbjerg, Vollsmose Bibliotek, blw@odense.dk, tlf.: 40 90 96 71

Fotokunstner Gina Zacharias, ginazacharias@hotmail.comtlf.: 26 97 58 10

Projektet er støttet af Billedbutikken i Odense.

Fotograf: Gina Zacharias, fra fotoserien "Tøvende stilhed".

 

Med venlig hilsen

Odense Centralbibliotek

PR-funktionen

Østre Stationsvej 15

5000 Odense C

Tlf. 65 51 44 19

E-mail:

pr-odense-centralbibliotek@odense.dk

www.odensebib.dk