Koncert med Suntan Trio
Spændende koncert med Suntan Trio på Musikbiblioteket torsdag d. 28. februar 2008 kl. 19.30
Suntan Trio byder på komplekse arrangementer som opsummerer 4 vidt forskellige genrer. Jazz med inspiration fra Norden, Balkan, Latinamerika og USA.
Trioen er særdeles aktiv i det fynske musikmiljø.
Når Adi Zukanovic (piano), Søren Østergaard (bas) og Jazper Lindenhoff (trommer) mødes, dyrkes musikken med øvetimer i hundredvis.
Kompositioner af gruppens egen pianist Adi Zukanovic fortolkes med overskud og ekstrem indlevelsesevne. Målsætningen for gruppen er kontinuerlig udvikling, hvor sammenspillet lever af komplekse, præcise aftaler.
På Spil Dansk Dagen 2007 gav Suntan Trio en forrygende koncert på Musikbiblioteket. Nu har publikum igen en chance for at høre de 3 dygtige unge musikere, som helt sikkert har en stor fremtid for sig.
Læs mere om Suntan Trio på bandets egen hjemmeside: www.suntan-trio.dk/
Koncerten finder sted torsdag d. 28. februar 2008 kl. 19.30 på Musikbiblioteket i Odense, Pantheonsgade 15. Entré: 50 kr.
Koncerten er støttet af Odense Musikudvalg og Kunstrådet.
Yderligere informationer om koncerten fås hos Lene Jonassen på tlf.: 65 51 44 45.
Med venlig hilsen
Odense Centralbibliotek
PR-funktionen
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Tlf. 65 51 44 19