Spring til indhold
Nyhed

Kærlighedens mange ansigter

01-12-2008

Forrygende, farverig og fordoms-provokerende teaterforestilling i kærlighedens navn

Nåede man ikke at se forestillingen "I kærlighedens navn" i Vollsmose Kulturhus i efteråret er der håb forude. Det århusianske turnéteater OPGANG2 giver nemlig to ekstra forestillinger d. 10. dec. kl. 13 og 19.30 i kulturhusets store sal.

Forestillingen er allerede blevet opført mere end 50 gange rundt om i landet og er en debatskabende samtidscocktail om kærlighedens mange ansigter. For meget kærlighed, for lidt, forvrænget eller påståelig kærlighed. I stykket møder vi i ti medrivende scenarier så som prinsessen, der hellere vil være mand, panseren der kropsvisiterer sig selv og burkaen der farer vild.

OPGANG2 turnéteater forholder sig til det multietniske Danmark og har åbnet dørene for de konflikter, dramaer og utrolige muligheder, der er i Danmarks nye, mangfoldigt sammensatte virkelighed. Dette gælder i forestillingernes indhold og form, i de medvirkendes etnicitet, i forestillingernes tematik og ikke mindst i forhold til publikum. De fastholder fokus omkring det marginaliserede liv, de tavses historier og viljen til at berøre publikum med forestillinger der både er tabu-knusende og fordoms-provokerende.

"Forrygende, fantastisk, tankevækkende, underholdende" er blot nogle af de mange superlativer "I kærlighedens navn" har fået med på vejen. Så forpassede man forestillingen sidst, så er chancen der således igen, når teatertruppen opfører to ekstra forestillinger i kulturhuset.

Mere information på forestillingens hjemmeside: www.ikaerlighedensnavn.dk

Tid: 10. dec. kl. 13 & 19.30
Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1. sal, 5240 Odense NØ

Entré: kr. 50,-/ kr. 25,-
Billetbestilling: 63 75 08 80

For alle over 15 år

Varighed: 70 min

Ydeligere oplysninger:

Ann Christina Lie Ladegourdie
Kultur- og kommunikationsmedarbejder

Vollsmose Kulturhus
Vollsmose Allé 14, postboks 48
5240 Odense NØ

Dir. tlf. 6375 0881