Internetkurser på Tarup Bibliotek
Tarup Bibliotek tilbyder kurser i internettes mange muligheder.
I marts tilbydes to forskellige kurser, der hjælper deltagerne godt i gang med at bruge internettet og internettets mange muligheder i hverdagen.
Kurset "Internet for absolutte begyndere" sættes fokus på det helt grundlæggende - f.eks. at indtaste en internetadresse og navigere mellem internetsider.
Kurset omfatter også tips og tricks til brug af computermusen. Formålet er derfor ikke at præsentere alle internettes faciliteter, men i et roligt tempo at hjælpe deltagerne i gang med at søge oplysninger på internettet.
Kurset finder sted: mandag den 3. marts, fredag den 7. marts eller onsdag den 12. marts 2008 fra kl. 10-11.30 og mandag den 10. marts fra 15.30-17.
Kurset "Nettet i din hverdag" er for let øvede brugere, der er fortrolige med internettet og brug af mus og tastatur. På kurset vil vi kigge på hjemmesider, som man kan bruge i sin dagligdag til at finde informationer, nyheder, priser, rejser og meget andet.
Kurset finder sted: onsdag den 5. marts 2008 kl. 10-11.30.
Tilmelding er nødvendig til Tarup Bibliotek, Rugvang 40,
tlf.: 65 51 43 39 eller mail: tarup-bib@odense.dk.
Med venlig hilsen
Odense Centralbibliotek
PR-funktionen
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Tlf. 65 51 44 19