Spring til indhold
Nyhed

Gratis familiekoncert med Sebastian Klein

21-04-2008

Onsdag den 30.  april kl. 17.00 · Odense Koncerthus · Carl Nielsen Salen

billede af sebastian klein

Odense Symfoniorkester Dirigent: Andreas Hanson

Fortæller: Sebastian Klein. Desuden medvirker: Den Fynske Talentskole og Det Kgl. Teaters Balletskole i Odense

 

Program: Prokofjev: Peter og Ulven, desuden værker af Grieg, Prokofjev og Offenbach

 

Ved sæsonens sidste Familiekoncert har vi valgt at sætte alle sejl til, så alle musikglade børn og forældre kan få en stor oplevelse.

 

Sebastian Klein kommer og fortæller det musikalske eventyr om Peter og Ulven, mens balletbørn danser dyrene lyslevende for os.

 

Den Fynske Talentskole har ca. 50 talentfulde musikelever, som sammen med Odense Symfoniorkester giver smagsprøver på populære værker af Offenbach og Grieg.

 

Prøv et instrument

Efter koncerten inviterer Odense Symfoniorkester alle børn i salen til

at komme op og prøve lige det eller de instrumenter børnene ønsker.

Orkesterets søde musikere hjælper med at få den første lyd ud af

instrumentet. I Foyeren står 8 musikskoler på Fyn klar med information

om de mange tilbud der findes til musikglade børn i alle aldre.

 

Koncerten er gratis og der skal ikke bestilles billetter. Se mere på Odense Symfoni

Koncerten varer ca. en time.