Forskønnelse af Gråbrødre Plads
Fem teams klar til at gøre Gråbrødre Plads i Odense til ”En plads i tiden”
Som et led i Odense Kulturstrategi står Gråbrødre Plads foran en større omlægning og forskønnelse. Fem teams er nu udvalgt til at deltage i arkitektkonkurrencen om udformningen af den fremtidige plads. Realdania og Odense Kommune har tilsammen afsat 14 mio. kroner til projektet, der skal styrke pladsens position i bylivet og synliggøre kulturen.
Ambitionerne for Gråbrødre Plads er mange. Ud over stadig at lægge plads til markeder, udeservering, blomsterfestival og skøjtebane, skal pladsen være et fleksibelt byrum, der appellerer til både ophold og aktivitet, samtidig med at stedets særlige historie skal eksponeres.
Oplægget til arkitektkonkurrencen er udarbejdet under parolen ”En plads i tiden”. Projektbeskrivelsen er udført af en ekstern konsulent i tæt samarbejde med en række interessentgrupper, brugere, interne kommunale interesser mm. 35 teams havde lagt billet ind på at deltage i arkitektkonkurrencen – fem af disse teams er nu udvalgt:
-
GHB Landskab
Steen Høyer, Landskab
Henneby Nielsen, Ingeniør
Rekommanderet, Proces- og kommunikationsrådgiver
-
SLA Landskabsarkitekter
Lemming & Eriksson, Ingeniør
-
Erik Brandt Dam + Nicolai Bo Andersen, Arkitekter
Steven Scott, Hermetic light
Hotel Pro FormaMoe & Brødsgaard, Ingeniør
-
Thing & Wainø
Nord arkitekter
Henry Jensen Ingeniør
-
Holscher Arkitekter
1 : 1 Landskab
Eduard Troelsgård, ingeniør
Vierra Collaro, lyskunst
De indkomne forslag til arkitektkonkurrencen vil blive bedømt af en dommerkomite bestående af repræsentanter fra Realdania, By- og Kulturudvalget, By- og Kulturforvaltningen samt to fagdommere.
Vinderprojektet i konkurrencen om den fremtidige Gråbrødre Plads forventes offentliggjort ultimo september 2008.
Yderligere oplysninger
Projektleder Peter H. Johannessen, Odense Kommune, tlf. 65 51 27 32
Projektleder Karen Skou, Realdania, tlf. 70 11 66 66