Fra Kunta Kinte til Tupac
Torsdag d. 6. marts 2008 kl. 19.30 byder Musikbiblioteket i Odense på en musikalsk fortælling af bluesmusikeren Kenn Lending. Entré: 50 kr.
Med afsæt i afroamerikansk musik og kultur, tager Kenn Lending sine tilhørere med på en musikalsk rejse tilbage til de amerikanske sydstaters plantager og det tonesprog slaverne bragte med sig fra Vestafrika. Et tonesprog der har gennemsyret den vestlige verdens underholdningsindustri, siden blues blev en kommerciel succes for omkring 100 år siden. Fortællingen vil blive rigt illustreret af Kenn Lending selv på guitar og vokal.
Kenn Lendings egen musikalske rejse startede, da han som barn oplevede American Folk Blues Festival i 1968 i Tivolis Koncertsal. Det blev en rejse, der førte ham fra blues over de fleste af de afroamerikanske stilarter op gennem 70erne. Men det skulle være mødet med den amerikanske blues-legende Champion Jack Dupree (1909-1992), der igennem et unikt venskab og musikalsk samarbejde lærte Kenn Lending de sidste "hemmeligheder" og cementerede hans talent for "The Blues".
Arrangementet finder sted på Musikbiblioteket, Pantheonsgade 15
For yderligere informationer kontakt Bodil Kragh Christensen, tlf.: 65 51 44 14.
Koncerten er støttet af Odense Musikudvalg og Kunstrådet.
Med venlig hilsen
Odense Centralbibliotek
PR-funktionen
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Tlf. 65 51 44 19