En aften i fortællingens tegn
Skuespilleren og præsten Finn Arvé lader munden løbe
Odense Centralbibliotek og Odense Fortællekreds inviterer til en aften med fortællingen i centrum, når skuespiller og præst Finn Arvé torsdag den 27. marts gæster Historiens Hus. Fortællingen tager udgangspunkt i Arvés eget liv i en fortælling om de mennesker han har kendt – og det er mange! Finn Arvé er en levende fortæller og har en sjælden evne til at få tilhørerne til at blive med-oplevere af det, han fortæller.
Finn Arvé er oprindeligt uddannet skuespiller på Odense Teaters Elevskole i 1978. Efter 10 år som teater- og filmskuespiller læste han til katolsk præst og er i dag sognepræst i Sønderborg.
Fortælleaftenen finder sted torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.30 i Historiens Hus, Klosterbakken 2. Billetpris: 70 kr.
Billetter kan købes i Hovedbibliotekets reception, Odense Banegård Center.
For yderligere informationer om arrangementet kontakt
Anne-Mette Kjærbye, Odense Centralbibliotek, tlf.: 65 51 44 18.
Med venlig hilsen
Odense Centralbibliotek
PR-funktionen
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Tlf. 65 51 44 19