Spring til indhold
Nyhed

Carl Nielsen Violinkonkurrence - Åbningskoncert

23-05-2008

Fredag den 30. maj KL. 20.00 - Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen

 alexandra grot fløjtenist

Odense Symfoniorkester

 

Dirigent: Alexander Shelley 

Solist: Alexandra Grot, fløjte

 

Program: Britten: Four Sea Interludes fra Peter Grimes 

Jacques Ibert: Fløjtekoncert 

Carl Nielsen: Symfoni nr. 4, Det Uudslukkelige 

 

Åbningskoncerten i forbindelse med Den 8. Internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence byder på et genhør med den unge russiske fløjtenist Alexandra Grot, der blev en utroligt populær vinder af fløjtekonkurrencen i 2006. Hun har valgt at spille Jacques Iberts Fløjtekoncert med Odense Symfoniorkester, der ved denne koncert dirigeres af endnu et ungt navn, Alexander Shelley. 

 

Naturligvis skal der spilles Nielsen ved en sådan lejlighed, og Shelley, der ikke tidligere har dirigeret musik af vor nationalkomponist, har valgt at indlede bekendtskabet med den 4. symfoni, Det Uudslukkelige. 

 

Koncerten indledes med musik fra Shelleys hjemland, England. Fire stykker mellemaktsmusik af Benjamin Britten fra operaen Peter Grimes. 4 Sea Interludes skildrer på malende vis forskellige scener fra operaen: morgen-gry, søndag morgen, måneskin og uvejr.

 

 Billetter à kr. 185, 140 og 70 sælges i Carl Nielsen Museet, Odense Koncerthus mandag-tirsdag-onsdag kl. 14-17 samt på koncertdagen fra kl. 16.00. Billettelefon 66 12 44 80. 

Online billetsalg døgnet rundt (indtil 8 dage før koncerten) på www.odensesymfoni.dk/.

 

Yderligere oplysninger:

 

Marianne Granvig

Informationschef

Odense Symfoniorkester

Claus Bergs Gade 9

DK-5000 Odense C

Danmark

Direkte tlf. 63 75 00 55 · Fax  65 91 00 47

e-mail: mg@odensesymfoni.dk