Nyhed
Brev fra Jan Boye og Anker Boye til Transportministeren og Trafikudvalget
Til transportministeren og folketingets trafikudvalg
Kære alle
Vi skriver til jer som en udløber af Odense Byråds møde onsdag aften, hvor vi behandlede besparelser på den kollektive trafik for 2009. Situationen er meget alvorlig og vi frygter for den kollektive trafiks fremtidige sammenhængskraft.
Helt konkret er situationen i Odense den, at vi har en budgetmæssig ubalance på op mod 30 mill. kr.. Vi har mulighed for at spare en mindre del af midlerne med virkning fra den 1. januar, ca. 6 mill. kr. men er på grund af kontraktlige forhold først i stand til at skære fra sommeren 2009. Det betyder, at der fra juli 2009 skal spares meget store beløb, som vil betyde betragtelige forringelser af serviceudbudet.
Den kommunale manøvrefrihed er meget begrænset:
- Finansministeren har bundet kommunerne på meget stramme driftsrammer, så serviceniveauet ikke må stige.
- Lovgivningen fastlægger et takstloft, som ikke giver mulighed for at øge indtægterne i samme grad, som udgifterne stiger. Den langt overvejende del af udgifterne er kørselsudgifter, som reguleres med et prisindeks, som fra 2008 til 2009 er på ca. 9,5%. Lovgivningen har fastlagt en maksimal stigning på billetpriser på 3,1%. Forskellen mellem indtægter og udgifter vil derfor øges markant i 2008 og årene fremover.
Det er således en overordentlig utilfredsstillende situation kommunerne er sat i. Vi er bundet på hænder og fødder, når det gælder udbud af et tilfredsstillende serviceudbud, hvor borgerne også i fremtiden ser den kollektive trafik som attraktiv fremfor befordring i egen bil. Med mål om massive reduktioner i CO2 udledningerne kan det vel ikke være i ministerens og udvalgets interesse?
Hvis der også ønskes et sammenhængende kollektivt trafikudbud kan stigningen i forskellen mellem indtægter og udgifter derfor ikke håndteres af kommunerne alene. I forhold til aftalen mellem stat og kommuner er det en forudsætning, at der udvises tilbageholdenhed med de kommunale driftsudgifter i 2009, hvor serviceniveauet fra 2008 skal videreføres. Men de øgede driftsudgifter kan kun modsvares af serviceforringelser.
Vi vil derfor opfordre til, at regeringens påtænkte massive investeringer i banetrafikken følges op af lige så massive investeringer i bustrafik. Bustrafikken transporterer væsentlig flere passagerer end banetrafikken og er mange steder en forudsætning for, at passagererne vil benytte banen.
Der er behov for, at der handles nu og investeres i bustrafik, således at sammenhængskraften i det kollektive trafikudbud ikke falder fra hinanden - for så bliver det først rigtigt dyrt at sikre en sammenhængende infrastruktur i hele Danmark.
Vi skal derfor på byrådets vegne anmode ministeren og udvalget om at arbejde for en løsning, der sikrer en økonomisk forsvarlig helhedsplanlægning og investering i det kollektive trafikudbud i Danmark.
Venlig hilsen
Jan Boye Anker Boye
Borgmester Rådmand
Yderligere oplysninger:
Jan Boye, 20 40 29 12
Anker Boye, 40 75 33 33