Spring til indhold
Nyhed

Yngresagen indtager Odense

21-09-2007

Lørdag d. 22. september byder Børn - og Ungerådmand Jane Jegind Yngresagen velkommen til Odense.

 

Yngresagen, der er ungdommens svar på Ældresagen, har valgt at holde sin stiftende generalforsamling i Odense. Her vil ca. 100 unge benytte lørdagen til at debattere unge og unges vilkår.

 

Rådmand Jane Jegind udtaler i forbindelse med arrangementet:

"Som rådmand for Børn og Ungeområdet i kommunen, kan jeg kun glæde mig over, at Yngresagen vælger at holde sin stiftende generalforsamling netop i Odense. I Odense Kommune lægger vi stor vægt på at give kommunes unge både plads til udfoldelse og indflydelse på egen hverdag.

"Yngresagen er et spændende tiltag, og jeg glæder mig til, at Yngresagen vil bringe mange nye og konstruktive løsninger med ind i debatten og dermed medvirke til, at eksempelvis Odense Kommune bliver en endnu bedre kommune at være ung i", slutter Rådmand Jane Jegind.

 

Pressen er velkommen til arrangementet, som afholdes lørdag den 22. september 2007 med start kl. 10.00 i UddannelsesCenteret, Schacksgade 39, 5000 Odense C

 

For yderligere oplysninger om arrangementet, kontakt venligst:

 

Børn - og Ungerådmand Jane Jegind, tlf. 65 51 50 00, E-mail: jmj@odense.dk