Spring til indhold
Nyhed

Vollsmose bibliotek bygger om

15-02-2007

Pressemeddelelse fra Odense Centralbibliotek

Nu starter ombygningen af Vollmose Bibliotek

 

Vollsmose Bibliotek skal udvides og ombygges. Det nyindrettede bibliotek forventes åbnet sidst på året. Indtil da kan lånerne – efter en kort lukkeperiode – benytte sig at et "nødbibliotek", der kommer til at ligge lige bag Outlet Fyn.

 

Vollmose Bibliotek skal gøres større og bedre. Om kort tid påbegyndes en udvidelse og ombygning af det nuværende bibliotek, og ultimo 2007 vil biblioteket genåbne i nye, spændende kulturhusrammer.

 

Sidste åbningsdag i det gamle bibliotek

bliver lørdag den 24. februar. I perioden 26. februar til og med den 11. marts flyttes materialerne over i et midlertidigt "nødbibliotek". I den periode vil det ikke være muligt at benytte biblioteket. Fra mandag den 12. marts åbner det midlertidige bibliotek, der ligger i den toetages bygning lige bag Outlet Fyn/ det gamle bibliotek. Det vil blive opsat tydelig skiltning, så lånerne let vil kunne finde frem til "nødbiblioteket".

 

Åbningstiderne vil være de normale:  

Mandag, onsdag og torsdag: kl. 13.00 – 18.00

Tirsdag og fredag: kl. 10.00 – 16.00

Lørdag: kl. 10.00 – 14.00

 

Med andre ord:

Sidste åbningsdag i det nuværende bibliotek: lørdag den 24. februar 2007

 

Biblioteket er helt LUKKET i perioden:

mandag den 26. februar – lørdag den 10. marts 2007 (begge dage inkl.)

 

Vollmose "Nødbibliotek" åbner fra og med:

mandag den 12. marts 2007 kl. 13.00 med normale åbningstider

 

Vel mødt på biblioteket!

For nærmere oplysninger kontakt områdeleder Dorrit Munk Jørgensen tlf. 6551 4347, mobil: 5134 1345, mail: dmj@odense.dk