To nye afdelingschefer i By- og Kulturforvaltningen
To nye afdelingschefer satte sig pr. 1. april 2007 i chefstolene i By- og Kulturforvaltningens to nyeste afdelinger: Natur, Miljø og Trafik og Kultur, Plan og Byg.
Thomas Boe - afdelingschef for Natur, Miljø og Trafik
Thomas Boe kommer fra en stilling som chef for Teknik & Miljø i Allerød Kommune. Han er uddannet HD i Organisation og Ledelse med speciale i styreformer og innovation i den offentlige sektor. Derudover er Thomas Boe Skov- og landskabsingeniør og Vildtforvalter.
Thomas Boe kan træffes på tlf. 65 51 27 00 eller e-mail tfbo@odense.dk.
Henrik Lumholdt - afdelingschef for Kultur, Plan og Byg
Henrik Lumholdt har haft sin gang på Odense Slot i en del år - senest som konstitueret afdelingschef for Natur, Miljø og Trafik. Henrik Lumholdt er uddannet arkitekt og startede sin karriere i Odense Kommune i netop Byplanafdelingen i 1986, inden han blev afdelingsleder i Udviklingskontoret i den
daværende Park- og Vejafdeling og siden i Projektkontoret i samme afdeling.
Henrik Lumholdt kan træffes på tlf. 65 51 25 00 eller e-mail hlu@odense.dk.
- Jeg ser meget frem til samarbejdet med de to nye afdelingschefer og er overbevist om, at vi har fået lagt kimen til en fortsat meget spændende udvikling af hele By- og Kulturforvaltningen, udtaler administrerende direktør Søren Bonde. - Siden vores forvaltning blev etableret 1. januar 2006 har vi haft en helt unik mulighed for at tænke byen og kulturen sammen i en helhed, og det arbejde bærer nu frugt. Det vil byens borgere og besøgende få stor glæde af - både nu og mange år frem i tiden.
For yderligere information, kontakt:
Søren Bonde, administrerende direktør i By- og Kulturforvaltningen, tlf. 65 51 20 01/mobil 26 12 15 60.