Spring til indhold
Nyhed

Svømmehallen på SDU midlertidigt lukket

20-11-2007

Svømmehallen ved universitetet er midlertidigt lukket

 

 

Svømmehallen ved SDU er desværre ramt af et teknisk uheld, der nødvendiggør en midlertidig lukning fra onsdag den 21. november til og med onsdag den 28. november 2007.

 

En hydraulisk pumpe, der driver hæve-sænkebroen i vandet, er desværre blevet utæt og nødvendiggør en tømning af vandet, så teknikerne kan udskifte den ødelagte pumpe. Udskiftningen af pumpen tager ikke lang tid - det er tømningen og påfyldningen af vandet, der næsten tager en uge.

 

Det er det værst tænkelige, man kan forestille sig, når der midt i en sæson kommer et sådant teknisk uheld. Vi håber selvfølgelig på forståelse fra alle vore brugere – offentlige gæster, skolesvømningen, Syddansk Universitet og svømmeforeningerne i kommunen.

 

Vore offentlige gæster henvises til vore øvrige svømmehaller i kommunen – Svømmehallen i Højme, Vollsmose Svømmehal, Svømmehallen i Bolbro og Svømmehallen på Klosterbakken. Åbningstiderne kan ses på vores hjemmeside www.odense-idraetspark.dk.

 

Vi vil også forsøge at hjælpe vore øvrige brugere med svømmetid, men er klar over, at det er svært, da svømmehallerne i stor udstrækning er fuldt booket.

 

Odense Idrætspark vil gøre, hvad der står i vores magt, for at svømmehallen skal blive klar til brug igen torsdag den 29. november fra morgenstunden.

Hvis der bliver ændringer i dette, beder vi om at følge med på vores hjemmeside.

 

Yderligere information og spørgsmål kan rettes til undertegnede.

 

Venlig hilsen

 

Søren Damgaard

Idrætsparkleder

 

Direkte tlf. 65515370

E-mail SD@Odense.dk