Russisk romantik
Russisk romantik
TORSDAG DEN 15. FEBRUAR 2007 KL. 20.00
Odense Koncerthus · Carl Nielsen Salen, Odense Symfoniorkester
Dirigent: Alexander Polianitjko
Solist: Eldar Nebolsin, klaver
Program: Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 2
Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Pathétique
Der står russisk romantik med stort "R" skrevet henover denne koncert. Kendte toner af Rachmaninov og Tjajkovskij, når disse to komponister kigger dybest ned i deres russiske sjæl og lader følelserne vælde frem.Rachmaninov komponerede sin 2. klaverkoncert i årene 1900-01. Den rummer brede, lyriske temaer, stor patos og en ualmindelig virtuos solostemme. Vi har derfor engageret en pianist af den ægte romantisk-virtuose skole som solist. Eldar Nebolsin stammer fra Uzbekistan og er et af de mest interessante navne i sin generation af unge pianister.
Alexander Polianitjko vandt alles hjerter, da han i efteråret 2005 sprang ind med kort varsel og dirigerede Odense Symfoniorkester i Sjostakovitj’ 6. symfoni. Også denne gang har han en 6. symfoni på programmet – Tjajkovskijs Pathétique, komponistens sidste og mest gribende værk.
Billetter à kr. 175, 130 og 65 sælges i Koncerthusets foyer
mandag-tirsdag kl. 14 - 17 samt på koncertdagen kl. 16-20.
Billettelefon 66 12 44 80. Online billetsalg på www.odensesymfoni.dk
indtil 8 dage før koncerten.