Odense Kommunes ansatte strømmer til Eventyrløbet
”Odense – skal vi løbe?” er teksten på ryggen af Odense Kommunes ansatte og deres familier, når de blander sig med alle de andre deltagere i det traditionsrige løb. Efter løbet slår holdet sig ned på Odense Kommunes ”standplads” ved Stadionvej.
Siden medarbejderne blev opfordret til at melde sig, har interessen for at deltage langt oversteget forventningerne.
- Vores udgangspunkt var, at vi ville betragte 600 tilmeldinger som en succes. Men over 1100 ansatte og familiemedlemmer har meldt sig. Det bekræfter os i, at vi har ramt helt rigtigt i vores bestræbelser på at finde en måde at skabe samhørighed og glæde ved arbejdspladsen hos vores medarbejdere, forklarer Jørgen Clausen.
Odense Kommune har som noget nyt i år tilbudt at betale for medarbejdernes løbsgebyr, t-shirts og forplejning.
- Vi betragter det som en investering i medarbejdernes trivsel, sundhed og engagement. En investering som i sidste ende vil komme borgerne til gode, udtaler stadsdirektør Jørgen Clausen.
Løbernes t-shirts bliver delt ud mandag den 14. og tirsdag den 15. maj. Her vil der være mulighed for at fotografere. Nærmere oplysninger fås hos Trille Søndergaard.
Kontaktpersoner
Stadsdirektør Jørgen Clausen, tlf. 6551 1001, e-mail: jc@odense.dk
Projektleder Trille Søndergaard, tlf. 6551 1314, e-mail esoe@odense.dk