Spring til indhold
Nyhed

Odense Kommune er med i pilotprojekt "Ungdomsuddannelse til alle"

22-03-2007

Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er sammen med ungdomsuddannelserne i Odense netop kommet med i et nyt pilotprojekt, som har til formål at sikre flere unge en ungdomsuddannelse.

Projektet skal køre over de kommende to år og vil indeholde idéudvikling af nye typer af samarbejder kommunen og ungdomsuddannelserne imellem.

- Jeg er meget tilfreds med, at Odense Kommune bliver en del af projektet, udtaler Jane Jegind. - Det er helt afgørende, at vi sikrer de kommende generationer en god uddannelsesmæssig ballast. Uddannelse er vejen frem til et liv i selvforsørgelse for den enkelte unge og for samfundet som helhed, er det en veluddannede arbejdskraft vi har behov for, for at kunne styrke Danmark i den globale konkurrence.

- Jeg er glad for, at vi er kommet med i projektet, udtaler Erik Simonsen. - Projektet og de øvrige tiltag, som vi har igang i Odense, vil alle betyde en massiv indsats for at hjælpe den gruppe af unge i vores samfund, som har meget svært ved at komme igang med en ungdomsuddannelse og videre i arbejde. 

 

Følgende ungdomsuddannelserne deltager: Odense Tekniske Skole, Dalum Uddannelses Center, Tietgen Skolen, Social- og Sundhedsskolen, Odense Katedral Skole, Sct. Knuds Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium, Mulernes Gymnasium, VUC Fyn samt Odense Produktionshøjskole Elsesminde.

 

For yderligere oplysninger eller spørgsmål, kan du kontakt enten:

Jane Jegind, Børn - og Ungerådmand, tlf. 65 51 50 00

Erik Simonsen, Social- og Arbejdsmarkedsrådmand , tlf. 65 51 40 00