Spring til indhold
Nyhed

Odense Fortællekreds fejrer sit 10 års jubilæum i november 2007

22-10-2007
 

Vi markerer jubilæet med et stort arrangement i Børnekulturhuset Fyrtøjet, Hans Jensens Stræde 21 i Odense den 11. november 2007 kl. 14 - 19 for alle børn og deres voksne.

 

Der vil være fortælling overalt i huset. Nogle af landets dygtigste fortællere vil sammen med fortællere fra Odense Fortællekreds fylde børnekulturhuset fra kælder til loft med eventyrlige fortællinger af HC Andersen, Astrid Lindgren og mange andre.

 

Medvirkende blandt andre Hans Laurens, Katrine Faber, Karsten Matthiesen, Finn Larsen, Helle Asmild, Anne Mette Bladt, Halfdan Olesen, Connie Olsen. Ole Lambertsen, Charles Busk Jensen, Pia Plesner, Pia Sigmund, Inger Marie Karstensen, Birgit Pedersen, Sys Matthiesen og Jens Peter Madsen.

 

Arrangementet byder på en fortælledyst mellem fortællekredsene fra Ry og fra Odense, hvor børnene kårer de bedste fortællere.

 

Dørene er åbne under hele arrangementet. Der er hele tiden en nye historier der begynder, når andre slutter. Arrangementet er støttet af Odense kommunes kultursekretariat.

 

Entre er 25 kr. pr. person.