Spring til indhold
Nyhed

Nye måder at formidle litteratur på

24-10-2007

Odense Centralbibliotek og Skoleafdelingen afprøver i fællesskab nye veje for at skabe læselyst og læseglæde hos børnene i den alder, hvor mange holder op med at læse bøger i fritiden.

 

Et spændende læselystprojekt med udgangspunkt i genren Gys og splatter-projekt afsluttes tirsdag d. 30. oktober 2007 kl. 16 – 20 for ca. 100 børn på Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense C.

 

Forud har de fem 6. klasser gennemgået et forløb, hvor klasserne har deltaget i biblioteksorientering, skrevet og læst bøger i gys- og splattergenren, skrevet boganmeldelser i et lukket chatforum på nettet, chattet med forfatteren Henrik Einspor og senere mødt ham.

 

Når børnene mødes ved mørkets frembrud, tirsdag d. 30. oktober, er det ikke blot er til en hyggelig afslutning med pizza og sodavand, men samtidig et møde mellem nutid og fortid; et møde med munke og zombier. Et rollespil, hvor statister fra Dragons Lair i Odense vil skabe den helt rette stemning i byen historiske omgivelser, når børnene bliver bedt om at hjælpe med at løse en mordgåde.

 

Yderligere oplysninger fås hos:

 

Søren Dahl Mortensen, Odense Centralbibliotek

E-mail: SDM@odense.dk

 

Lisbet Kühn, læremiddelkonsulent, Odense Kommune

E-mail: LKUHN@odense.dk

 

Hanne Hermansen, læsekonsulent, Odense Kommune

E-mail: HVHE@odense.dk