Nyhed
Ny planchef til Borgmesterforvaltningen
Odense Kommune har ansat 57-årige Jannek Nyrop som ny planchef i Borgmesterforvaltningen.
Jannek Nyrop er arkitekt og kommer fra en stilling som kontorchef i Plan i By- og Kulturforvaltningen. Han har været ansat i Odense Kommune siden 1990, bortset fra en lille afstikker til Byfornyelsesselskabet i Odense, hvor han var direktør i et år.
Jannek Nyrop tiltræder planchefstillingen i Borgmesterforvaltningen den 15. august 2007 med en fleksibel overgang fra By- og Kulturforvaltningen.