Spring til indhold
Nyhed

Odense er den billigste kommune at leve i, hvis man sammenligner Danmarks seks største kommuner

10-05-2007

Odense er den billigste kommune at leve i, hvis man sammenligner Danmarks seks største kommuner

 

En ny nøgletalsrapport, der sammenligner økonomi og aktiviteter for Danmarks seks største kommuner – Århus, Odense, Esbjerg, Randers, København og Aalborg – er nu endnu en gang udkommet.

 

Rapporten viser bl.a., at Odense Kommune er den billigste af de seks kommuner at leve i.

Regneeksempler for par med to børn samt enlige forsørger med to børn viser, at de samlede leveomkostninger til skatter, daginstitutioner samt årlig udgifter til vand varme og renovation er laveste i Odense sammenlignet med de øvrige kommuner.

 

-Det er dejligt at konstatere, at Odense på et så vigtigt område som leveomkostninger skiller sig positivt ud, siger borgmester Jan Boye. -Nye tiltag som erhvervs- og vækstpolitikken vil være medvirkende til at vi får skabt et endnu stærkere fundament for Odenses udvikling. Samtidig er vores kulturstrategi også med til at gøre det endnu mere attraktivt at leve i Odense. Musiklivet blomstrer med Kansas City og og Posten. Og snart ser det nye Arena Fyn dagens lys. Alt sammen forhold der i fremtiden vil gøre det mere attraktivt at være odenseaner.

 

Sammenligner man det samlede "husholdningsbudget" pr. indbygger med de øvrige kommuner, så anvender Odense det næstlaveste beløb pr. indbygger.