Spring til indhold
Nyhed

Mann og Mahler

05-12-2007

Torsdag den 13.  december KL. 20.00

Odense Koncerthus · Carl Nielsen Salen

 

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Paul Mann 

Program: 

Per Nørgård: Twilight 

Gustav Mahler: Symfoni nr. 5 

 

Mød en orkestermusiker:  Klarinettist Kenneth Larsen. Det er kl. 19.00 i Øvre Foyer Gustav Mahler udtalte, at der ville gå 50 år, før hans musik ville slå rigtigt igennem. Det kom til at holde stik: Mahler døde i 1911, og først i løbet af 1960’erne begyndte hans musik at vinde frem i koncertsalene. 

 

En af de ting, der for alvor satte Mahler på landkortet, var Luchino Viscontis smukke film Døden i Venedig fra 1971 baseret på Thomas Manns novelle af samme navn. Tonerne fra den langsomme sats, adagiettoen, fra Mahlers 5. symfoni hører for alle, der har set Døden i Venedig, uløseligt sammen med filmens smukke billeder. 

 

De seneste ti år har Mahler haft en fremtrædende plads i Odense Symfoniorkesters repertoire, og opførelsen af Mahlers 9. i efteråret 2005 under ledelse af Paul Mann blev mødt med stor ros fra anmelderside. 

Og nej, Paul Mann er ikke i familie med Thomas Mann! 

 

Paul Mann skriver om koncerten: "Et af de første værker, jeg dirigerede med Odense Symfoniorkester helt tilbage i 2003, var Per Nørgårds For a Change for slagtøj og orkester. Jeg er henrykt over at vende tilbage til Nørgårds musik i anledningen af hans 75 års fødselsdag. Jeg lyttede til mange af hans værker, før jeg valgte Twilight, et smukt, stemningsfyldt stykke, der vil være en perfekt partner til Mahlers monumentale 5. symfoni, et værk man altid overvældes og stimuleres af, og et værk, hvor vores fremragende solohornist, Tone Sundgård Anker er i fokus."

 

Billetpriser: kr. 185, 140 og 70. Billetsalg i Carl Nielsen Museet, Odense Koncerthus mandag-tirsdag-onsdag kl. 14-17 samt på dage med aftenkoncert med entré i Carl Nielsen Salen kl. 16.00-21.30. Billettelefon 66 12 44 80. 

 

Online billetsalg døgnet rundt (indtil 8 dage før koncerten) på www.odensesymfoni.dk.