Spring til indhold
Nyhed

Krise i dansk film?

19-10-2007

Med udgangspunkt i sin nye bog "Filmbyen" fortæller Thomas Vilhelm om dansk films nye guldalder og tager tilhørerne med på et spændende kig bag kulisserne.

 

Dansk film har haft enestående succes i de sidste 10 år med masser af internationale filmpriser.

 

Forfatteren Thomas Vilhelm har skrevet bogen "Filmbyen" om moderne dansk films guldalder.

Bogen tager udgangspunkt i de to filmselskaber Zentropa og Nimbus’ stiftelse i starten af 90’erne, og forfatteren har talt med alle de involverede personer - fra Peter Aalbæk Jensen til næsten alle, der har haft betydning for dansk films store succes.

 

Oplev forfatteren Thomas Vilhelm fortælle om bogen og om den krise, som nogle mener, dansk film befinder sig i i dag.

Foredraget byder både på nærgående virksomhedsportrætter, en fortælling om vidtløftige visioner og hårdt arbejde samt – ikke mindst - et stykke sprællevende dansk kulturhistorie fra de seneste årtier. Desuden vises der klip fra nogle af de mange film, der omtales i bogen.

 

Arrangementet finder sted på Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center, torsdag den 1. november kl. 18.45.

 

Der er gratis adgang.

 

Thomas Vilhelm er freelanceskribent, forfatter, musiker og foredragsholder. Har tidligere skrevet bogen "Det visuelle øre" om filmmusik.