Spring til indhold
Nyhed

Katastrofeøvelse i TDCs bygninger på Telehøjen

15-02-2007

Pressemeddelelse

 

Kemikalieuheld hos TDC

2 øvelser i dag

 

 

2 store øvelser sættes i gang i eftermiddag.

Det drejer sig om en stort anlagt katastrofeøvelse og den årlige øvelse af beredskabet i Odense Kommune. Katastrofeøvelsen sættes i gang kl. 16.30 og foregår i TDCs bygninger på Telehøjen. En række uheld indtræffer i forbindelse med, at en vognmand leverer kemikalier til TDC. Under aflæsning vælter en 1200liter tromle, Tromlen springer læk og dampene driver ind i lagerhallen. I det efterfølgende virvar og panik fastklemmes en chauffør og en truckfører påkører en lagerreol. Lagerreolen styrter sammen og flere personer kommer til skade. I alt er 15-20 personer ramt af uheldet. Store dele af Odense Brandvæsens faste, deltidsansatte og frivillige bliver involveret i øvelsen. Der deltager ca. 110 i øvelsen. Øvelsen forventes afsluttet omkring kl. 19.

 

For yderligere information kontakt Beredskabsinspektør Kent Larsen, tlf. 2160 0953. Den anden øvelse omfatter det kommunale beredskab. Øvelsen foregår i kommunens Kommando Central – bunkeren på Kragsbjergvej 99. Omkring kl. 15.30 alarmeres kommunens forvaltninger og selskaber med besked om at etablere krisestyringsorganisationen i KC. De forventes at være i KC omkring kl. 16.15.

 

Når kommunens krisestyringsorganisation er etableret, bliver der stillet 3 opgaver.

1. Etablere beredskabsorganisation i egen forvaltning

2. Der er forsyningssvigt i en del af Vollsmoseområdet. Fjernvarme og elforsyningen er afbrudt og det forventes at være langvarigt.

3. Etablere nødindkvartering af 800

 

Øvelsen i KC forventes afsluttet omkring kl. 18.30. Kontakt evt. Kristian Dorf, tlf. 2124 5131.

 

Borgmesteren, rådmænd, Beredskabskommissionen, direktører m.fl. er observatører ved begge øvelser.

 

Alle er velkomne til at overvære øvelserne.