Hør Knud Heinesens Krønike
på Næsby Bibliotek
Mød én af Danmarks store personligheder, tidligere folketingsmedlem Knud Heinesen. Han gæster Næsby Bibliotek mandag d. 22. oktober 2007 kl. 19 med et foredrag om sit spændende liv på baggrund af bogen "Min krønike".
Knud Heinesen sad i Folketinget for socialdemokraterne fra 1971-1985. Han har bl.a. været undervisnings- og finansminister, og har beklædt en række poster i store danske virksomheder. Med udgangspunkt i den anmelder-roste bog: "Min krønike" fortæller Heinesen om sit liv i og uden for politik. Fra en svær start på livet, hvor hans mor døde tidligt, til det succesfulde voksenliv i dansk politik og erhvervsliv.
Det er samtidig historien om en turbulent periode i den politiske Danmarkshistorie med interne magtkampe i Socialdemokratiet og gnidninger mellem regeringspartierne. Mange husker sikkert finansminister Heinesens advarsler om, at Danmark i 1979 under statsminister Anker Jørgensen var på vej mod den økonomiske afgrund.
Mød op på Næsby Bibliotek og få et indblik i Knud Heinesens spændende liv og 1970ernes og -80ernes Danmark fra én af datidens toppolitikere.
Billetter koster 25 kr. og kan købes på Næsby Bibliotek.
Yderligere informationer om arrangementet fås ved henvendelse til Næsby Bibliotek på tlf.: 6551 4325 eller pr. mail: naesby-bib@odense.dk