Franske fristelser
Tirsdag den 30. oktober KL. 20.00 · Odense Koncerthus · Pro Musica Salen
Medvirkende: Musikere fra Odense Symfoniorkester og gæster.
Program:
Poulenc: Sekstet for klaver og blæserkvintet
Kokkonen: Blæserkvintet
Ravel: Klavertrio
Françaix: Kvartet for engelskhorn, violin, bratsch og cello
Beethoven: Sekstet for 2 horn og strygekvartet
Poulenc og Françaix berømmes med rette for deres suveræne sans for at komponere for blæsere. Poulencs sekstet er et hovedværk i repertoiret for blæsere og klaver, og Françaixs kvartet med engelskhornet i førertrøjen er et utroligt elegant og ind imellem også ganske vittigt stykke kammermusik. Ravels klavertrio er et mesterværk målt med enhver målestok!
Når dertil kommer et stænk finsk modernisme for blæserkvintet af Joonas Kokkonen og Beethovens instrumentale udfordringer for to hornister med ledsagelse af en strygekvartet, er der lagt op til en kammerkoncert med noget for enhver smag.
Billetter à kr. 65 (unummererede pladser) sælges mandag-tirsdag-onsdag kl. 14-17 samt på dage med aftenkoncert I Carl Nielsen Salen kl. 16.00 –21.30. Billetsalg i Carl Nielsen Museet. Billettelefon 66 12 44 80.
Læs mere på www.odensesymfoni.dk