Formiddagsmatiné med Holger Mejlbjerg
Opsøgende Afdeling ved Odense Centralbibliotek arrangerer i vinterhalvåret en række formiddagsmatinéer for byens ældre borgere.
For nylig gæstede tidl. statsministerfrue Egone Baunsgaard med stor succes biblioteket og fortalte de mange fremmødte om sit begivenhedsrige liv.
Torsdag den 6. december kl. 10.30 – 12 er turen så kommet til Holger Mejlbjerg, der er fhv. leder af Stige Friskole. Han vil fortælle om familierne Lotze og Brandt, der har haft stor betydning for Odense by.
Matinéen vil foregå på Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center – nærmere bestemt i Kulturperronen på bibliotekets 2. sal.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig på tlf. 6551 4301.