Spring til indhold
Nyhed

Efterårets markarbejde i Den Fynske Landsby

18-09-2007

Udstillinger og aktiviteter i marken

22. - 23. september kl. 10.00 - 15.00

 

I samarbejde med Motor og Veterantraktor Klubben Fyn sætter Den Fynske Landsby fokus på mere end 100 års udvikling af markredskaber. Markerne skal gøres vinterklar med hjælp fra både hestespand og veterantraktorer.

 

Til lejligheden er der stillet en række landbrugsredskaber til skue i Æblehaven. Mange er også i anvendelse på marken.

 

Denne gang har vi valgt at fokusere på Fraugdeploven. Fraugdeploven er en institution i dansk landbrug. Den nåede ud til næsten alle landmænd og i et vist omfang også til udlandet. Ploven fik mange præmier. Sit egentlig gennembrud fik ploven ved plovprøven på Egeskov gods i 1904, hvor han opnåede den sølvmedalje af 1. klasse, som gav hans plov prædikat af den bedste af alle. Noget af det karakteristiske ved fraugdeploven var, at den var let at trække. Efter 1918 var den desuden forsynet med ’patentskjær’ som ikke skulle skærpes.

 

Der vil blive udstillet ca. 15 plove, som dækker perioden frem til o. 1960.

 

Plovfabrikken Fraugde blev grundlagt blev lagt af smeden Anders Jakobsen fra Ørbæk. Han købte i 1877 den gamle smedje i Over Holluf. I 1886 flyttede virksomheden til Fraugde, hvor den voksede sig stor og dominerende i byen. I 1894 blev der anskaffet dampmaskine og en mergelslibemaskine. I 1900 etablerede man et elværk med to dampmaskiner. Den ene til fabrikken den anden til fraugdeborgenes behov. Allerede o. 1900 producerede man totusinde plove hvert år. I 1918 havde virksomheden produceret over 100.000 plove til det danske hjemmemarked samt eksport til Sverige, Norge og Sønderjylland. I 1937 bliver virksomheden omdannet til et aktieselskab, og i 1973 bliver den overtaget af norske Kverneland, som lukkede fabrikken i 1992.

 

Andre aktiviteter:

 

Arbejde med hør

22. og 23. september kl. 10.00 - 15.00

Fra Landsbyens hørmark kommer den hør som bliver brugt til skjorter, særke og forklæder. Følg den spændende proces - når hørren brydes, hegles og spindes, før der kan væves af den.

 

Smeden arbejder

22. september kl. 11.00 - 15.00

Det larmer og gnistrer, når Landsbyens smed laver hestesko, maner og beslag i den gamle Smedje fra Ulbølle. På udvalgte dage kan du høre og se, hvordan det gik til, før i tiden.

 

Kniplepigerne

23. september kl. 10.00 - 15.00

I Præstegårdens Enkesæde holder kniplepigerne til. Her viser de hvordan det smukke håndarbejde laves. Se også en lille udstilling med smukke kniplinger.

 

Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20, Odense S

Entre voksne 60 kr. og børn u. 18 år gratis.

 

Yderligere information

fås ved henvendelse til museumsformidler Benedikte Jeppesen på 6551 4633 / 2488 1918 eller overinspektør Anders Myrtue på tlf. 22328672