Efterårets internetundervisning på Hovedbiblioteket
I efteråret 2007 tilbyder Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center, et bredt udvalg af internetkurser for voksne - både begyndere og let øvede.
Efterårets 2 første kurser henvender sig til brugere over 60 år.
Internet for begyndere
er et 2-timers introduktionskursus til internettet med udgangspunkt i spørgsmålene:· Hvad gemmer der sig bag www ?
· Hvordan finder man rundt på nettet ?
· Hvordan finder man oplysninger, som er nyttige i hverdagen ?
Maks. 14 deltagere pr. hold. Der forudsættes kendskab til mus og tastatur.
Kurset afholdes på Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center,
fredag d. 5. oktober kl. 10 -12 eller fredag d. 2. november kl. 10 – 12.
Kurset Find det med Google: introduktion til emnesøgning på nettet
er en2-timers introduktion til emnesøgning. Der arbejdes med følgende emner:
· Hvordan sparer man tid på nettet ?
· Hvordan forbedrer man sine søgninger ?
· Introduktionerne præsenterer nyttige redskaber.
Maks. 14 deltagere pr. hold. Der forudsættes godt kendskab til brug af adressefelt og værktøjslinje.
Kurset finder sted på Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center,
fredag d. 9. november kl. 10 -12 eller fredag d. 23. november kl. 10 – 12.
Begge introduktionskurser tager udgangspunkt i målgruppen mht. tempo og eksempler.
I november afholdes kurset:
Sundhed og sygdom på nettet - få viden om sundhed og sygdom.
Kurset er for alle voksne med basis kendskab til brug af PC og internet. Det tages udgangspunkt i 3 danske internetportaler og herfra vejledes i, hvordan man let finder information om sundhed og sygdom på nettet.
Maks. 14 deltagere pr. hold.
Kurset finder sted på Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center,
onsdag d. 14. november kl. 15 – 17.
Tilmelding til alle kurser kan ske på tlf.: 6551 4301 eller ved personlig henvendelse i et af bibliotekets Info-punkter.
Det er gratis at deltage.Bemærk: tilmelding senest 2 dage før kurset. Ved under 5 tilmeldte aflyses kurset.
I efteråret 2007 tilbyder Hovedbiblioteket også kurser for voksne om digital selvbetjening ved offentlige henvendelser, e-mail, slægtsforskning på nettet, lokalhistorie samt nye medier og tendenser.
Få mere information om Hovedbibliotekets øvrige tilbud om PC og internetundervisning på www.odensebib.dk eller ved henvendelse på biblioteket.