Folk er vilde med digitale læseklubber
Pressemeddelelse fra Odense Centralbibliotek
Læseklubben byder på franske fristelser
Læserne er vilde med at diskutere bøger på Litteratursiden.dk , og siden udvider nu med tre nye digitale læseklubber. En humorklub, en klub med fransk litteratur og en blandet frugtkasse med bøger fra de sidste årtier.
Nu er der hele 26 læseklubber at vælge imellem. Klubber, hvor der er mulighed for at møde såvel nye bøger som nye mennesker. I alt har læseklubben på Litteratursiden fået næsten 200 medlemmer siden lanceringen for tre måneder siden. Så noget tyder på, at læserne gerne vil dele deres læseoplevelser med andre på nettet.
Læsekredse, hvor man mødes over en kop kaffe og snakker om bøger, har altid været populære. Med de digitale læseklubber udnytter Litteratursiden internettets muligheder for mødes på tværs af tid og sted.
Har man lyst at blive en del af det virtuelle læsefællesskab, går man blot ind på læseklubben påLitteratursiden, og melder sig ind i den klub som passer til ens læsesmag.
På Litteratursiden.dk kan man også læse anbefalinger af bøger, se interviews med forfattere, deltage i quizzer, blogs og meget andet. Litteratursiden.dk har hver måned ca. 250.000 besøgende.
Flere oplysninger gives gerne af:
Chefredaktør på Litteratursiden.dk, Lise Vandborg: lva@aakb.bib.dk Tlf: 8940 5338
Eller:
Redaktører på Læseklubben på Litteratursiden.dk:
Bibliotekar Tina Mortensen, Svendborg Bibliotek:
bibtkm@svendborg.dk Tlf: 6217 6484Bibliotekar Michael Larsen, Odense Centralbibliotek:
mil@odense.dk Tlf: 6551 4493