Spring til indhold
Nyhed

Det fynsk æble

24-09-2007

 – æblets kulturhistorie og fynsk frugtavl

Æblet er en af de mest populære frugter i Danmark. En frugt, som vi forbinder med stor nydelse og som har fået sin helt egen "dag". Men æblet er også en frugt med en lang og spændende historie. Fyn har i flere hundrede år været hjemsted for frugtavl og måske var de første æbleavlere munkene ved Skt. Knuds kloster i Odense, da de regnes for Danmarks første havebrugere.  

 

Tirsdag den 2. oktober, 2007 gæster forfatter, forlægger og journalist Karen Syberg Historiens Hus – arkiv & bibliotek. Hun vil her fortælle om æblets kulturhistorie og om hvordan frugten er blevet så populær. Karen Syberg, der er efterkommer af den fynske maler Frits Syberg, udgav i foråret 2007 den meget roste bog "Æblets fortælling".  

 

Hør også frugtavlerne Jan Jager og Tina Nybro fortælle om fynsk frugtavl ud fra avleres optik - og der bydes også på lækre smagsprøver af forskellige æblesorter og æbleprodukter.  

 

Jan Jager er et kendt navn i frugtavlerbranchen og dyrker specialiteten "Logo Æbler" fra Kærsbo Frugtplantage ved Broby. Han er også manden bag verdens første æblerobot.

Tina Nybro driver sammen med ægtemanden Thomas Nybro Frugtplantage ved Messinge. Fra deres gårdbutik og i netbutikken Frugtavleren.dk sælges årstidens frugt og æblemost.  

 

Arrangementet afholdes tirsdag d. 2. oktober 2007 kl. 19.30-22 i

Historiens Hus, Klosterbakken 2.

 

Billetter á 100 kr. kan købes i Hovedbibliotekets Ekspedition, Odense Banegård Center, eller i Historiens Hus.

 

For yderligere informationer om arrangementet kontakt bibliotekar Nina Petersen, ntp@odense.dk.