Spring til indhold
Nyhed

Debat om EUs fremtid på Hovedbiblioteket

08-02-2007

Pressemeddelelse fra Odense Centralbibliotek

 

Hvilket Europa - scenarier for EU's fremtid

 

Nu bliver EU’s fremtid debatteret af fire eksperter, der hver repræsenterer et scenarium fra Europabevægelsens hæfte Hvilket Europa - scenarier for EU's fremtid. Hør den spændende debat mellem Charlotte Antonsen, Rune Lund, Peter Duetoft og Marie-Louise Knuppert på Hovedbiblioteket i Odense.

 

Debatmødet finder sted tirsdag den 27. februar kl. 18.30 Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center. Der er gratis adgang!

 

2007 tegner til at blive et vigtigt år for debatten om EU’s fremtid. Den har været sat på vågeblus med de seneste to års "tænkepause", men vil vende stærkt tilbage med kombinationen af det nuværende tyske formandskab for EU og en ny fransk præsident efter den 6. maj. Således har Tysklands kansler Angela Merkel allerede nu meldt ud, at hun vil arbejde for EU’s endnu ikke vedtagne forfatningstraktat. Men der er mange ideer om, hvilken retning EU skal udvikle sig i.

 

I hæftet Hvilket Europa - scenarier for EU's fremtid tilslutter 13 kendte danske debattører sig i varierende grad 5 forskellige scenarier – fra føderalisme til unionsmodstand. Hvilket Europa - scenarier for EU's fremtid gennemgås detaljeret på hjemmesiden www.hvilketeuropa.dk

 

Få et indblik i scenarierne for EU’s fremtid og oplev den spændende debat mellem:

Charlotte Antonsen

(EU-ordfører for Venstre)

Rune Lund

(EU-ordfører for Enhedslisten)

Peter Duetoft

(tidligere MF for Centrumdemokraterne)

Marie-Louise Knuppert

(LO-sekretær)

 

Arr.: Den Danske Europabevægelse på Fyn og Europe Direct, Odense Centralbibliotek

For nærmere oplysninger kontakt bibliotekar Tom Meisner Pedersen, tlf. 65 51 43 01, mail: tmp@odense.dk eller Rasmus S. Larsen, tlf. 25 85 29 12, mail: kvalitet@rsl1977.dk.