Spring til indhold
Nyhed

De bedste til de mindste

06-11-2007

 

Familiekoncert 14/11 2007 kl. 16.00 i Odense KoncerthusDe bedste til de mindste

 

Medvirkende

Dirigent: Henrik Vagn Christensen

Solister: Christine Skou og Joachim Knop m.fl.

Program: Uddrag af Odense Symfoniorkesters nye cd med børnesange arrangeret af Andy Pape, musik fra Mozarts Tryllefløjten, Fyrværkeri af Stravinskij. m.m.

 

At synge for og med sine børn er en af de første måder barnet møder musikken på. Og en af de vigtigste. Hvad vi hører i vores allerførste år, husker vi resten af livet og bærer det videre til næste generation, når vi pludselig som voksne sidder med et nyt lille barn i armene.

 

Denne smukke tradition har inspireret Odense Symfoniorkester til en ny cd-indspilningen af kendte børnesange i sjove og sprudlende orkesterudgaver arrangeret af komponisten Andy Pape.

 

Onsdag eftermiddag holder vi cd-release-koncert på "De bedste til de mindste"og håber at se både børn, forældre og bedsteforældre til koncerten.

 

Som solister har vi inviteret to sangere, der er kendt fra børn- og unge-universet på tv og film. Christine Skou optræder bl.a. som Karla i Kaj og Andrea og Joachim Knop har optrådt i adskillige børne- og ungdomsfilm.

 

Derudover medvirker suzukielever, der kan spille violin og en oldefar, der

kan det hele. Koncerten varer ca. en time. Efter koncerten vil de to solister signere cder i foyeren.