Chimpanser i Odense Zoo har fået 10 meter høje træer
Pressen inviteres den 24. oktober kl. 14 til markeringen af, at chimpanserne i Odense Zoo har fået nye træer. Hele 22 træer på godt hver 10 meter er blevet rejst, og chimpanserne har allerede taget utrolig godt imod deres nye klatretræer.
Gamle træer duede ikke
Odense Zoos chimpanser har været vandt til gode klatretræer. Så da de oprindelige træer i chimpansernes anlæg begyndte at rådne, stod det klart, at nye træer var nødvendige for chimpansernes fortsatte trivsel.
Ingen nem sag at få træer ind i Zoo
At få 22 høje træer ind i en zoologiske have med smalle og kringlede stier, var ingen let sag. Overvejet blev det derfor, om træerne måtte flyves ind på plads. Det blev dog ikke nødvendigt. Zoolog Bjarne Klausen fandt nemlig høje fyrretræer, der var så slanke, at de kunne køres ind i Zoo. Fyrretræerne kom fra det fynske gods Brockdorff.
Fotos af træer og chimpanser
Der er taget fotos af de nye træer samt foto af chimpanser i Odense Zoo, som Pressen kan frit benytte, hvis Odense Zoo krediteres. Kontakt Anne Høyby på telefon
6311 1349.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte zoolog Bjarne Klausen på telefon 2093 1360.