Spring til indhold
Nyhed

Basiru Suso inviterer alle børn til musikalsk workshop

04-10-2007

I efterårsferien kan alle musik-glade børn deltage i en spændende afrikansk workshop.

 

Den finder sted fredag den 19. oktober kl. 11.00 på Musikbiblioteket, Pantheonsgade 15.

 

Med sit instrument "koraen" skaber Basiru en legende interaktiv workshop for børnene, hvor de aktivt bliver inddraget i det vestafrikanske eventyr. Rytmen leges ind i børnene, når de danser, synger og spiller på tromme sammen med koraen.

 

Basiru Suso kommer fra Vestafrika, nærmere bestemt Gambia og Mali, hvor han voksede op i en meget musikalsk familie. Familien havde gennem generationer været førende indenfor koramusikken, og de oplærte Basiru som "griot" (historiefortæller) og koraspiller.

Senere fortsatte Basiru sine musikstudier ved Institut National des Arts i Bamako, Mali. Fra 1997 har Basiru boet, spillet og undervist i Danmark.

 

Koncerten er støttet af Odense Musikudvalg

 

Billetter a 20 kr. kan købes på Musikbiblioteket i åbningstiden: Hverdage 10-18 og lørdag kl. 10-14, samt ved indgangen.

 

For nærmere oplysninger om arrangmentet kontakt bibliotekar Bodil Kragh Christensen tlf. 65 51 44 44 , e-mail: bkc@odense.dk