Spring til indhold
Nyhed

Aage Juhl Nielsen fratræder som direktør 1. september 2007

10-01-2007
 

Aage Juhl Nielsen fratræder sin stilling som direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen 1. september 2007

 

Odense Kommune og direktør Aage Juhl Nielsen er blevet enige om at fremrykke Aage Juhl Nielsens fratræden som direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen fra 1. april 2008 til 1. september 2007.

 

Baggrunden for det er dels et ønske fra Aage Juhl Nielsen om af personlige årsager at fratræde hurtigere efter mere end 29 år som chef i Odense Kommune. Dette ønske har kommunen accepteret, da det åbner mulighed for at kunne opslå direktørstillingerne for Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen samtidig og dermed bl.a. afslutte generationsskiftet i direktørgruppen.

 

Aage Juhl Nielsen har siden 1. august 1986 været ansat som direktør i Odense Kommune. Først i Social- og Sundhedsforvaltningen (1986-1993), og siden 1. januar 1994 som direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Efter afsluttet uddannelse som cand.scient.pol. blev Aage Juhl Nielsen i 1973 ansat som konsulent i den daværende Odense Magistrat 3. afdeling, hvor han også var vicedirektør fra 1978 og frem til ansættelsen som direktør i 1986.

 

Aage Juhl Nielsen har blandt andet i flere perioder siddet i KL´s Faglige Kontaktudvalg for Socialområdet og har været formand for Socialchefforeningen, Kreds Fyn og medlem af Socialchefforeningens Hovedbestyrelse i seks år.

 

 

Kontaktpersoner:

 

Stadsdirektør Jørgen Clausen, tlf. 65 51 10 01, mobil 40 43 44 24.

Aage Juhl Nielsen, tlf. 65 51 30 01 og mobil 30 34 15 54.