Odense sætter turbo på udvikling af byens erhvervsliv
Pressemeddelelse:
Odense Kommune vil nu sætte endnu mere skub i udviklingen af Odense som erhvervsby. - Vi skal have mere vækst, udvikling og arbejdspladser. I Odense har vi alle mulighederne og det skal vi udnytte som lokomotiv i den nye region, siger borgmester Jan Boye og tilføjer: - Derfor har vi i dag i Økonomiudvalget besluttet, at der skal laves en ny samlet plan for erhvervsudviklingen i Odense. I Odense Kommune har man sat sig et ambitiøst mål om, at Odense skal være førende videns- og kompetenceby. - Hvis det skal lykkedes, kræver det et tæt samspil mellem erhverv, forskning og offentlige myndigheder. Og netop derfor skal vi bruge en ny erhvervspolitik, der stikker kursen ud og giver den udvikling og sammenhæng, der er nødvendig på erhvervsområdet, fortæller Jan Boye. Han tilføjer, at der allerede nu ligger nogle helt centrale spørgsmål, der vil indgå i arbejdet med en ny erhvervspolitik. Det gælder bl.a.: |
Odense Kommune får assistance fra konsulentvirksomheden "Copenhagen Economics"i arbejdet med at udforme en ny erhvervspolitik. Copenhagen Economics har bl.a.erfaring med vækstmuligheder i de nye danske regioner. - Udarbejdelse af en ny erhvervspolitik skal også i ske i tæt samarbejde med Odenses og Fyns erhvervsliv og vidensinstitutioner og jeg forventer at byrådet kan behandle et forslag til ny erhvervspolitik til efteråret, fortæller Jan Boye.
Flere oplysninger kan fås hos borgmester Jan Boye, tlf. 65 51 10 00
eller
|