Odense Kommune overtager bygning ved havnen
Fra den lukkede del af Odense Byråds møde onsdag den 5. april 2006
Odense Byråd har på mødet den 5. april 2006 besluttet at ekspropriere Skibsmedens bygninger, som ligger Tværkajen 3. Bygningerne, som anvendes til smedevirksomhed, har et samlet etageareal på 1.858 m2. Bygningerne er opført på lejet grund. Grundejer er Odense Havn, og lejekontrakten udløber i 2021.
Overtagelsen sker med hjemmel i planlovens § 47 ved frivillig ekspropriation.
I forbindelse med ekspropriationen overtager Odense Kommune lejemålet.
Købesummen udgør 5.100.000 kr.
Ekspropriationsdatoen fastsættes efter nærmere aftale med ejeren, dog således, at overtagelse vil ske inden udgangen af 2006.
Der opføres nu almene boliger på BS III, som er beliggende umiddelbart op
til Skibssmedens bygninger.
___________________________________________________________
Kontaktperson: Kontorchef Pia Bay Christiansen, By- og Kulturforvaltningen, telefon 6551 2653