Odense i tre dimensioner
Miljø- og Teknikforvaltningen (i dag By- og Kulturforvaltningen) iværksatte for ca. et år siden projektet ”Odense 3D-bymodel”. Data er nu leveret og klar til at indgå i den fremtidige planlægning og sagsbehandling.
Projektet omfatter en 3D-klodsmodel, hvor bygningerne ses som simple klodser uden bygningsdetaljer.
Og for den indre by (ca.
Produktionen af de digitale 3D-data udføres af kortlægningsfirmaet Scankort A/S i Taastrup.
Store forventninger
Der er store forventninger til den nye 3D-bymodel. Allerede nu bruges den i forbindelse med byplanlægning. Modellen forventes også i stor udstrækning at blive anvendt til større projekter som f.eks. byomdannelsen af Odense Havn.
Data skal ikke kun anvendes internt i Odense Kommune. De tredimensionelle data stilles til rådighed for kommunens rådgivere og samarbejdspartnere, og eksterne interessenter, fortrinsvis arkitekt- og ingeniørfirmaer, kan købe brugsret til dataene.
Løbende udbygning
Bymodellen forventes løbende at blive udbygget og opgraderet med bl.a. facadefotos, så den virker så naturtro som muligt. Derved bliver den et vigtigt værktøj i forbindelse med præsentationer og borgerhøringer.
Det er også planen, at modellen skal præsenteres på internettet, så borgerne kan opleve deres lokalområde i tre dimensioner.
For yderligere information henvises til:
Lee Pointing – 6551 2551 lp@odense.dk
Sten Frandsen – 6551 2563 sfr@odense.dk
Martin T. Jacobsen – 6551 2557 mtja@odense.dk