Spring til indhold

Laveste ledighed i Odense i 10 år

I de sidste måneder er ledigheden faldet i Odense, og i oktober er den på det laveste i 10 år. Ledighedsprocenten er på 4 %, det samme som i resten af Fyns Amt.

 

I tredje kvartal er ledigheden i Odense faldet markant i forhold til sidste år, og tendensen ser ud til at fortsætte i årets fjerde kvartal. I oktober måned er ledigheden lavere end nogen sinde, når vi ser tilbage på de sidste 10 år.

 

Odense har færre ledige end de andre store byer i Danmark

Ledighedsprocenten i Odense ligger under både København, Århus og Aalborg (se tabellen).

 

Ifølge tallene fra Danmarks Statistik er Odenses ledighed faldet langt mere end i de øvrige store byer i Danmark i løbet af de sidste tre måneder. I København er faldet 0,7 % i Århus 0,9 og Aalborg er faldet 1,1. I Odense er faldet nået helt op på 1,6. Det største fald i landet – også hvis man sammenligner med landsgennemsnittet, der kun har oplevet et fald på 0,7.

 

- Tal der viser, at vi i Odense har den laveste ledighed i ti år, gør mig både stolt og glad. At vi samtidig i Odense har et markant højere fald i ledigheden end de øvrige store byer, gør glæden endnu større. Det overbeviser mig om, at Odense er på rette spor, og at vi gør de rigtige ting, siger borgmester Jan Boye.

 

Med byens nye Erhvervs- og Vækstpolitik er der lagt i kakkelovnen til endnu mere vækst

- Vores mål er klart: Vi vil i løbet af de næste ti år være den 3. stærkeste by i Danmark målt på økonomi og vækst. Et lavt ledighedstal er en forudsætning for at nå dette, men der skal indsatser i gang på mange forskellige niveauer. Og det er vi i fuld gang med, siger Jan Boye.

 

Se flere tal og uddybende statistik på www.odense.dk. Alle tal er hentet fra Danmarks Statistik.

                                                     

Kontakt:

Statistikfunktionen, Økonomisk Sekretariat, Odense Kommune, 65 51 11 30.

Borgmester Jan Boye, tlf. 20 40 29 12.