Spring til indhold

Find den kultur du elsker - i Odense

Rundt om i Odenses bybillede kan man i øjeblikket møde en rockende bedstemor, en punker med hang til klassisk musik og en ung smart fyr, der er vild med pileflet. De kulturinteresserede mennesker er led i en kampagne for hjemmesiden www.kultur.odense.dk Her kan man finde stort set alle arrangementer, der foregår i byen.

 

Koncerter, udstillinger, oplevelser for børn og unge m.m. Er man selv kulturarrangør, kan man lægge sit arrangement ind helt gratis.   -Der foregår et væld af spændende ting i byen og man kan finde rigtig mange typer arrangementer, fortæller Christina Lassen, som er webredaktør på www.kultur.odense.dk. -Vi har mange besøgende, men vil gerne have mange flere.

 

I øjeblikket varierer besøgstallet med 100-300 om dagen. Men vi har også været oppe på 2000 på en dag, når der er sket noget rigtig stort i byen.  -Kultur.odense.dk er en rigtig god hjemmeside, som man som bruger får rigtig meget ud af, fordi stort set alle arrangementer i Odense kan findes på siden. Det er også et godt værktøj for arrangørerne, da den når bredt ud. For den kulturbevidste Odense-borger burde siden være et must som startside, slutter Christina med et smil.  

Find den kultur, du elsker på www.kultur.odense.dk