Ny direktør for Odense Havn
Fra den lukkede del af Odense Byråds møde
onsdag den 30. marts 2005
Odense Byråd har på sit møde den 30. marts 2005 - efter indstilling fra
bestyrelsen for Odense Havn - besluttet at ansætte Carsten Aa som ny
havnedirektør.
Carsten Aa er 40 år og tiltræder stillingen den 1. juni 2005.
Carsten Aa har i hele sin karriere arbejdet med transport- og havnevirksomhed.
Siden 2002 har Carsten Aa været salgs- og marketingchef for Esbjerg Havn, hvor han udover markedsføring bl.a. har arbejdet med arealudvikling og arealsalg.
Carsten Aa afløser på posten René Petersen, der fratræder for at gå på pension efter mere end 26 år som direktør for Odense Havn.