Sanderum Plejehjem renoveres tidligere end planlagt
Fra den lukkede del af Odense Byråds møde
onsdag den 2. februar 2005
Odense Byråd har på mødet den 2. februar besluttet at fremrykke
renoveringen af Sanderum Plejehjem, så man begynder i foråret 2006 i stedet
for, som først planlagt, i 2007.
Odense Kommune skal i gang med at renovere fem af kommunens plejehjem, og da den overordnede tidsplan for renoveringsarbejdet er ændret, bliver det muligt at gå i gang med renoveringen af Sanderum Plejehjem allerede i 2006.
Byrådet har samtidig nedsat et byggeudvalg med Vicedirektør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Finn Andersen, som formand. __________________________________________________________
Yderligere oplysninger: Vicedirektør Finn Andersen, Ældre- og Handicapforvaltningen, telefon 65 51 30 02