Spring til indhold
Nyhed

Kronprins Frederik´s eg plantes i Odense, Otterup og Munkebo

02-05-2003
Kronprins Frederik har været Protektor for organisationen "PLANT ET TRÆ" i 15 år.

I den anledning har landskontoret i Højbjerg valgt at takke Kronprinsen for sin indsats for træsagen i Danmark ved at plante et egetræ i samtlige 275 kommuner i Danmark.

De 3 meter høje egetræer skal alle plantes kl. 11.00 den 6. maj 2003.

Lokalkomiteen for Odense, Otterup og Munkebo bakker naturligvis op omkring landskontorets initiativ og kan overfor pressen oplyse, at træerne i vores 3 kommuner vil blive plantet på/i:

Nonnebakken i Odense
Nonnebakken er et meget historisk sted i Odense. Indtil 1909 kunne man endnu se resterne af en 1.000 år gammel vikingeborg med samme geometriske form som Trelleborg og Fyrkat. Træet plantes her for bl.a. at markere Kongehusets kontinuitet med fortiden og fremtiden. Næstformanden i Plant et Træ komiteen arkitekt Kristian Isager.

Byparken i Otterup
Træet plantes ved Biblioteket i Byparken. Byparken i Otterup er opstået på et sted hvor der tidligere lå en gård. Rammerne for Byparken i Otterup er skabt i forbindelse med etablering af Otterup bibliotek i 1988. Det er tanken at Kronprins Frederiks Eg skal indgå som et centralt element i kommunens planer for parkens fremtid. Her kunne der tænkes f.eks. et tingsted. Plantningen vil blive foretaget ag Otterups Borgmester.

Den gl. Vandværksgrund i Munkebo
Den gamle Vandværksgrund ligger på Nørregade og betragtes som et historisk sted i en nyere by som Munkebo. Munkebo Kommune vil senere informere om planerne for stedet, hvor træet skal plantes. Borgmesteren i Munkebo vil foretage plantningen.
Borgerne og pressen inviteres til at deltage i arrangementerne i de 3 kommuner.


Med venlig hilsen

Søren Møller
Rådmand og Formand for Plant Et Træ



Plant et Træ -
Lokalkomiteen
for Odense, Otterup
og Munkebo
Adresse:
Miljø- og Teknikforvaltningen
Odense Slot
Nørregade 36-38
5000 Odense C
Telefon: 66 13 13 72
Telefax: 66 14 82 86
E-mail: sm@odense.dk